Vi glæder os til at byde jer velkommen i Munkholm Hundecenters kommende hundesvømmehal. Vi forventer at kunne byde velkommen i hundesvømmehallen i løbet af 2024. Vi arbejder på et væld af spændende aktiviteter, så der bliver noget for enhver vandhund. Bassinet bliver et ovalt bassin på cirka 4 x 9 meter.
Hvilke hunde har godt af at gå til svømning?
Alle hunde har god gavn af at svømmetræne. Svømningen forbedrer hundens muskulatur, og er samtidig en skånsom form for motion, så både unge og gamle også kan være med. Derudover kan svømning også være meget velegnet til genoptræning, efter en skade eller hvis din hund lider af fx. gigt.
Hvordan foregår svømmetræning for hund?
Den eller de første gange du kommer til svømning med din hund, vil det være nødvendigt at booke en instruktionstime. Her lærer du om hvordan du bedst hjælper din hund, og lærer de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger at kende. Vi præsenterer din hund for vandet på en rolig og tryg måde, så din hund får en god oplevelse. Her vil du også blive guidet i hvad du skal være opmærksom på, når du skal svømme med din hund alene, så du selv lærer at være opmærksom på hvordan din hund bevæger sig i vandet.
Du kan vælge at gå med i bassinet, eller at følge din hund fra sidelinjen, hvor du kan gå hele vejen rundt om.