På Munkholm hundecenter tilbyder vi en lang række behandlings og genoptræningformer, og vi specialiserer os i at sørge for den bedste behandling af dit dyr. 

 

Behandling og genoptræning varetages af Emilie Munkholm, som primært behandler hunde, men også har erfaring i behandling af andre dyr, særligt heste, katte og får. 

Hvad enten din hund skal have et rutinetjek, har ondt i ryggen eller skal igennem et genoptræningsforløb, er du velkommen hos os. 

 

Vi kan tilbyde genoptræning med specialiseret udstyr som vandløbebånd, laserterapi, vibrationsbehandling og termisk fotografering. Alt dette kombinerer vi med fysiurgisk behandling, gangartsanalyse, og fysioterapeutiske øvelser målrette netop din hund. 

På den måde kan du sikre dig at din hund får den bedst mulige genoptræning tilpasset til netop dens behov. 

Når din hund kommer til behandling, vil behandlingen kunne bestå af en lang række behandlingsformer, alt efter behov. Typisk kombineres flere forskellige behandlingsformer ved en behnadling for at sikre det bedste resultat. Blandt andet benyttes kranio-sakralterapi, laserterapi, massage, ledmobilisering, akupressur, myofascial release mm. 

Hvilke hunde har brug for behandling?

ALLE hunde har indimellem brug for behandling, ligeså vel som os mennesker. Hunde er generelt ikke gode til at passe på sig selv, så det er helt normalt at de indimellem laver små eller store skavanker i kroppen, som en skæv nakke, ømme muskler, et låst ribben eller lignende. 

Lider din hund af fx. gigt eller lignende lidelser, ser vi også at symptomerne her kan lindres betydeligt, ved hjælp af regelmæssig behandling, som løsner kroppen op. 

Hvordan foregår et genoptræningsforløb?

 

Genoptræningsforløb kan se meget forskellige ud, alt efter hvilken type skade/operation eller lignende hunden har været igennem. 

Som oftest vil vi som udgangspunkt aftale en konsultation for hundens forløb kan diskuteres, samt hundens fysik bliver gennemgået. Dette kan være med et fysisk tjek af skelet og muskulatur, men også opmåling af muskler, samt gangartsanalyse. 

 

Herefter aftaler vi det nærmere forløb. Oftest vil der blive udarbejdet en plan med fysioterapeutiske øvelser, som du både modtager på skrift, og som vi sammen gennemgår. 

Vi aftaler forløbets længde, hvor tit hunden skal komme, om forløbet skal inkludere fx. vandløbebånd, laser eller vibrationsbehandling, og du bliver som ejer sat grundigt ind i hvad du kan forvente, og hvad du selv skal holde øje med. 

Både før, under og efter forløbet er du altid velkommen til at tage kontakt hvis du har nogle spørgsmål eller bekymringer. 

 

Herunder kan du se videoer fra forskellige genoptræningsforløb.